Det er lørdag morgen. Slutningen af september og jeg skal holde fødselsdagsmiddag om aftenen. Vågner kl 08:00 uden vækkeur – så har jeg også sovet længe. På hverdage står jeg op kl. 05:30 – eller i hvert fald senest kl. 06:30, hvis jeg sover over mig (ved ikke om jeg skal forbande eller takke personen, der opfandt snooze-funktionen).
Var til den årlige uddeling af journalistpriser NJAMA (National Journalist And Media Awards) fredag aften på Rainbow Towers – sad ved bord med både journalister fra de statsejede medier og de uafhængige. Meget interessant i netværkssammenhæng. Selvom arrangementet skulle slutte kl 21:30, så blev den næsten 23:30. Fik en enkelt øl bagefter og var hjemme kl. 00:30.
Nå, men står altså op kl. 8 og går i gang med dagens program. De praktiske forberedelser til weekend og gæster antager lidt andre proportioner her end derhjemme.
Jeg får besøg af Martin og Helle fra Bulawayo, der skal bo hos mig nogle dage – de kommer hen ad eftermiddagen. Og så kommer der gæster til frikadeller, stuvet hvidkål og avocado-salat. Det er min fødselsdagsmiddag.
Mad
Avodaco-salaten er nærmest obligatorisk, fordi jeg har et stort avocado-træ i haven og jeg forsøger at samle avocadoer sammen om eftermiddagen, når jeg kommer hjem og om morgenen inden jeg tager på arbejde. En del af dem bliver spist af dyr, men det lykkes som regel at finde en eller to, som jeg lægger på køkkenbordet, så de kan modnes – eller i køleskabet, så de ikke bliver for hurtigt modne. I skrivende stund har jeg 10 kæmpe avocadoer til at fylde en fjerdedel af mit køleskab, så der er ingen tvivl om, at der skal være avocadosalat til middagen i aften.
Fredag var jeg så heldig at få fat i de sidste pakker hakket svin hos en slagter i Mt. Pleasant. Det er min foretrukne slagter fordi man kan betale med US dollars og sydafrikanske rand – og fordi han af og til har hakket svinekød.
Købte også en pakke bacon til søndag morgen – 50 kroner for
Drikke
Fredag var jeg derudover en tur ude i Greystone Park på en privat-adresse og købe øl, vin og sodavand. Stedet er rent ud sagt en smuglerbiks, hvor nogen kører til Sydafrika eller Botswana og køber ind i stor stil og smugler det til Zimbabwe. Som alle andre fredage var der fuldt hus, da jeg kom og en 8-10 biler havde måttet parkere udenfor og det samme måtte jeg.
Jeg fik to rammer Hansa Pilsner á 20 US dollar, en ramme Miranda til samme pris og fem liter sydafrikansk rødvin også til 20 US dollar. Og så en flaske triple distilled Smirnoff vodka oveni til 15 US dollar.
Diesel, strøm og generator
I løbet af ugen havde jeg også jeg hentet diesel-kuponer. Det er rationeringskuponer – man kan ikke bare køre ind på en tankstation og fylde op, så det er vigtigt at have til weekenden, hvor jeg ikke kan hente kuponer på MS-kontoret.
Dieselen bruges til bilen, men hvad der er endnu vigtigere, så bruger min generator også diesel – og der er ofte brug for generatoren.
Jeg havde ikke strøm fra søndag nat og frem til onsdag og min generator brød sammen, da jeg prøvede at starte den mandag morgen. Min mand i huset, Tendai, skilte den ad og tirsdag aften kørte den igen – og havde lige diesel til tre timer.
Når der ikke er strøm er der i øvrigt som regel heller ikke noget vand, da den offentlige vandforsyning for gud ved hvilken måned ikke forsyner og mit ’borehole’ – altså min egen brønd – er afhængig af strøm for, at der er tryk nok på vandet til, at det kommer ud i mine vandhaner. Jeg har dog to varmtvandsbeholdere, så jeg kan få en svag stråle nærmest kogende vand ud af den varme hane, men der er ikke vand til at trække ud i toilettet. Det varme vand afhænger i øvrigt også af strøm, så når der ikke har været strøm i længere tid, er der heller ikke noget varmt vand.
At købe ind
Nå, tilbage til køkkenet på denne lørdag morgen. Mangler stadig at købe kartofler, hvidkål, løg og tomater. Og jeg har ikke fået vekslet til zim-dollars. Mangler også mælk og smør (til stuvet hvidkål), men har fået én, der arbejder på det lokale mejeri til at tage det med til mig – det kan jeg også betale for i US dollars.
Jeg skal også have kogt noget vand til at drikke (og til isterninger) og fyldt mine to 10-liters spande med vand i tilfælde af, at strømmen ryger – så man stadig kan skylle sine efterladenskaber i toilettet ud. Det er meget rart, når der er gæster.
Skal også have bagt noget brød – på trods af at inflationen i Zim altid illustreres med, hvor meget brød man kan købe for x antal zim-dollars, så er det faktisk stort set umuligt at få fat i brød i praksis. Har købt 50 kilo mel på det sorte marked, så jeg har rigeligt at bage af.
Æg i poolen
Går en tur ud til poolen for at se om jeg skal have en morgendukkert – finder nogle underlige lange snore, som jeg går ud fra er blæst ned i poolen i løbet af natten. Det viser sig dog at være lange snore af frø-æg. Og da jeg går poolen nærmere efter finder jeg fire velvoksne frøer i filteret og tre andre plaskende rundt i poolen. Får fat i Tendai og vi fisker frøerne ud af poolen. Jeg har lovet Helle og Martin, at poolen er klar, når de ankommer fra Bulawayo (knap
Går ind i køkkenet slår dejen op og tager et bad. Henter Tendai og så kører vi ud for at købe ind.
Grøntsager og kemikalier
Først går turen til min grøntsagsmand. Det er cirka seks kilometer væk. For en gangs skyld har han faktisk alt jeg skal bruge – og kartoflerne er faldet fra 30 USD for 20 kilo til 15 USD, så det tegner godt. Desværre har jeg kun en 100-dollarseddel og de har ingen byttepenge, så jeg får varerne sat til side og kører igen. Pool-shoppen er på den anden side af byen og her har de lige hvad vi skal bruge. Dejlige giftige kemikalier i rigelige mængder – og så har de byttepenge. Jeg køber det nødvendige og Tendai og jeg kører tilbage til grønthandleren, hvor jeg kan betale med byttepengene fra pool-shoppen. Og så går turen hjem.
Poolrensning
Jeg skynder mig ind og sætter brødene i ovnen og Tendai og jeg tager en snak om kemikalierne til poolen. Jeg må læse instruktionerne flere gange for Tendai og understrege, at han ikke skal lade kemikalierne røre huden og at han ikke må bruge flasken til vand eller lign, når den er tom – hans engelsk er ikke voldsomt stærkt og mit shona er tæt på ikke eksisterende.
Vi renser poolen så grundigt som muligt og hælder den blå væske i. Inden Tendai er nået hele vejen rundt om poolen begynder de små skøjteløbere på overfladen at være lidt træge i det og de små sorte dyr, der svømmer rundt i poolen flyder langsomt op mod overfladen. Til sidst ligger de døde dyr på overfladen og alt skidtet har samlet sig inde på midten af poolen. Det er en smal sag for Tendai at fjerne skidtet med pool-nettet og dermed er poolen klar til en dukkert.
Gode brød og gæsteværelse
Jeg går ind og hiver brødene ud af ovnen – og de ser faktisk overordentlig gode ud (for en gangs skyld). Så alt tegner godt.
Jeg reder op til Martin og Helle i et af mine gæsteværelser, som hidtil har været brugt til tomme papkasser og plastikposer. Jeg får skiftet en død pære i værelset og sat stearinlys frem i tilfælde af strømsvigt. Strømtilførslen fra det nationale el-selskab (og generatoren) er ikke jævn, så pærerne springer ofte. Det er svært at få fat i pærer, men jeg har købt 30 stykker i Botswana, da jeg købte ind i august. Stearinlysene hentede jeg i Johannesburg i midten af september – ligesom pærer er det svært at få fat i stearinlys i Zimbabwe.
Sidste detaljer
Og timingen er god, for lige idet jeg er færdig med værelset, kommer Martin og Helle – med øl og badetøjet klar. Vi drikker en øl på terrassen, de pakker ud og hopper i poolen. Jeg går i gang med maden. Går op for mig, at jeg kun har fire tallerkner og bestik til seks (vi bliver otte), så jeg ringer til Mads og Malin, der også kommer, og fanger dem hjemme – de tager bestik og tallerkner med. Og en skål til stuvet hvidkål. Og mælk da jeg alligevel ikke kan få mælk fra mejeriet som aftalt. Og Linda tager smør med, da der heller ikke er dukket smør op.
Så går strømmen….
Det meste af madlavningen må altså vente til gæsterne er kommet, da de medbringer vigtige dele af ingredienserne (især til stuvet hvidkål – vigtigt!). Martin laver avocadosalat, Mads skræller kartofler og jeg leder og fordeler og går i gang med frikadellerne. Mens vi står otte mennesker i køkkenet og drikker øl og laver mad, går strømmen – kl. 20. Jeg får flyttet de væsentligste gryder over på mine campingblus, som er tilsluttet en gasflaske jeg har i køkkenet og jeg får gang i generatoren. Generatoren kan ikke trække hele huset, så der bliver tændt stearinlys og petroleumslamper.
Og omkring kl. 20:30 spiser vi en ganske god middag i skæret af stearinlys med den nok mest fortræffeligt omgang stuvet hvidkål jeg har stået bag. Omkring kl. 23:30 løber generatoren tør for diesel og da Tendai har nøglen til garagen, hvor jeg har ekstra diesel, tilbringer vi resten af aftenen helt uden strøm og med guitar som musik.
Og det var så den lørdag!
P.S. Status her hvor jeg får skrevet blogindlægget færdig, er, at der ikke har været strøm siden den lørdag aften – for 19 dage siden. Generatoren er brudt sammen fem gange og har pt. ikke virket i seks dage. Alt fordærvelig mad i mit køleskab er for længst smidt ud – det sidste røg ud efter jeg var syg to dage efter at have spist maden fra køleskabet. Reservebatteriet i min elektriske port er løbet tør for strøm, så jeg måtte tilbringe to timer forleden morgen lukket inde. Den er nu på manuel med en defekt hængelås, som ikke kan låses.
No comments:
Post a Comment