Min chef hos MS Zimbabwe, Philemon, spurgte mig mandag, hvor aftalen skulle underskrives, om jeg ikke ville med ned til Rainbow Towers for at se, hvad der skete. Og det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Vi kørte derned og allerede da vi kørte gennem byen kunne man mærke stemningen med folk i forskelligt politisk udstyr, der gik mod Rainbow Towers. Inden vi kom derned blev vi viftet væk af politiet, da der kom en større gruppe løbende og syngende mennesker. Det viste sig at være MDC-tilhængere – faktisk de første jeg har set i den tid jeg har været her. Især op til valget 27. juni så man en del folk med ZANU-PF-t-shirts og andet udstyr, men det var første gang jeg så nogen i oppositionens t-shirts.
Vi parkerede bilen og fulgte strømmen mod indgangen. Til sidst stod vi mellem 400-500 mennesker ved gitteret til Rainbow Towers og prøvede at få et glimt af, hvad der foregik indenfor. Og jeg må indrømme, at jeg ikke var helt tryg ved situationen – jeg var den eneste hvide og til at starte med kunne jeg ikke finde ud om vi var på vej ind i en kæmpe forsamling af ZANU-PF-tilhængere.
Det viste sig dog at være en god blanding, selvom der var en overvægt at MDC-tilhængere. Og stemningen var høj – der blev sunget og danset og fejret at aftalen var i hus. Ja, det var i hvert fald, hvad MDC’erne gjorde. ZANU-tilhængerne var noget mere lavmælte.
Og pludselig fra lang afstand kunne man høre højlydt sang og mængden veg til side, da en stor gruppe, primært unge mænd, kom løbende mod porten, Der var en del store drenge i laset tøj, der havde fået trukket en sprit-ny ZANU-t-shirt over hovedet og udtrykket i deres ansigter var begejstret grænsende til euforisk. Deres højlydte sang – der i volumen og intensitet ville få enhver 1. maj-sang til at blegne – og deres rytmiske hoppen/dansen, gjorde det til en fascinerende og intens oplevelse at stå helt tæt på. Og skræmmende.
De ord de blev ved med at synge, fik jeg oversat til ”We are fire” (Vi er ild), deres dans var fra starten truende mod især de MDC-tilhængere, der stod rundt om og pludselig havde de fået hevet en MDC-tilhænger ind i gruppen. Lige foran mig så jeg ham, med den klassiske hvide MDC-t-shirt liggende halvt ned, mens knytnæveslagene fra 6-8 personer haglede ned over ham.
Henne ved porten havde politiet fået mobiliseret nogle hunde og de gøende schæfere fik gruppen til at trække sig tilbage – og MDC-tilhængeren undslap inden gruppen samlede sig igen og fortsatte sin sang.
På det tidspunkt havde jeg trukket mig nogle meter væk – den negative energi fra gruppen var ekstremt stærk og allerede da gruppen ankom, kunne jeg mærke adrenalinen i kroppen. Der var kommet en pige i almindeligt tøj op ved siden af mig og hun begyndte at synge med på sangen og da jeg kiggede til hendes side fik jeg et… trodsigt blik. Til min anden side havde en ung knægt på 14-16 år i halvlaset tøj stillet sig – og flere andre som ham havde indfundet sig i mængden. Alle uden ZANU-PF-t-shirts eller andet der afslørede deres ’politiske tilhørsforhold’.
På det tidspunkt kom Philemon og spurgte om vi skulle køre – og det var jeg helt med på.
Tilsyneladende mødte jeg den berygtede Chipangano-gruppe fra bydelen Mbare. Det kan du læse mere om hos SW Radio Africa
Mads som er gift med Malin, som er en anden MS’er, var også ved Rainbow Towers. Jeg har stjålet billedet til denne blog fra hans blog. Du kan se billedet på dets retmæssige placering her.
No comments:
Post a Comment