Moffar1

Moffar 1 (redigeret mail sendt 30. juni)

Denmark calling

Hej Mikkel

Tak for mail. Du synes at vaere fast etableret i Zambia; men vel kun til 12. juli, som du

tidligere har naevnt? Skal du have visum til Zimbabwe for en maaned ad gangen eller hvordan?

Ja, jeg er sådan nogenlunde etableret her i Zambia - har fået bil, købt et zambiansk telefonnummer og er ved at bliver introduceret til alle de andre udlændinge i Zambia. Jeg er i Zimbabwe på turistvisum og det gælder en måned ad gangen - arbejdstilladelsen kan have lange udsigter, så officielt vedbliver jeg med at være turist noget tid endnu.

Fra mit besoeg i Kenya husker jeg, at det er indere som sidder på det meste handel. Det

er vel det samme i Zambia/Zimbabwe, og inderne er nok ligeglade med hvem der styrer landet?

Og jo, der er også en del indere her i Zambia, men ikke i samme mængder som i Østafrika. Jeg tror, det skyldes, at blandt andet Kenya ligger ud til det Indiske Ocean og at der derfor traditionelt har været gode handelsforbindelser med Asien. I Zimbabwe er der meget få indere - og det skyldes nok blandt andet, at de fleste - både europæere og indere - har forladt den synkende skude for længe siden. Jeg tror, ikke at inderne er helt ligeglade med, hvem der sidder ved magten - i Uganda under Idi Amin blev de jo smidt ud på røv og albur i løbet af 24 timer. Og deres butikker og alt inventar blev inddraget af staten. Så de er ikke helt blinde for, hvem der sidder på magten.

Gad vide om der er handel mellem de afrikanske lande? Det er vel det samme de kan tilbyde. Zambia - dog kobber laeser vi.

Ja, der er noget handel mellem landene - MS arbejder faktisk sammen med en organisation, der netop arbejder med den regionale handel. Overordnet er handel (trade justice) et af fokusområderne i Zimbabwe, så det kommer jeg til at arbejde mere med. Men som du siger, så står Zimbabwe ikke særlig stærkt i øjeblikket - men det ændrer sig forhåbentlig på et eller andet tidspunkt.
Zambia ved jeg ikke så meget om - kun at de traditionelt set har været stærke på kobber. Den tidligere præsident, Kenneth Kaunda, nationaliserede kobberminerne og baserede hele Zambias økonomi på indtægter derfra. Priserne var styret af staten (socialistisk) og da kobberpriserne dykkede i 70'erne var Zambia ved at gå bankerot. Så prøvede de at sælge (udlicitere) en del af minerne til private, men de var i så sørgelig forfatning, at ingen villle hverken eje eller have dem. Kineserne er dog meget på hugst i de afrikanske lande i øjeblikket, så det kan være, at de har fået minedriften på rette spor igen - men jeg ved det som sagt ikke.

Har Zimbabwe en haer af beydning? Staerkere end nabostaterne? Der er vel et godt forhold mellem staterne? Hviken stamme regerer i Zambia?

Zimbabwes hær tror jeg ikke har den store betydning i forhold til landene omkring - men det er en stærk magt internt. Der er en håndfuld generaler der har meget stærke (økonomiske) interesser i det nuværende regime, så de gør alt for, at holde Mugabe ved magten. Mange frygter, at hvis man giver sejren til oppositionen (Tsvangirai), så vil hæren overtage landet ved et militærkup. Så i den forstand er hæren en vigtig magtfaktor i Zimbabwe.

Staterne i mellem er der mange gamle soldaterkammerater fra uafhængighedskrigene, så forholdene er generelt venskabelige. Desværre også så venskabelige, at de støtter hinanden i grusomheder, grådigheder og politiske forhold, der ikke kender til skyggen af demokrati. Det er en af grundene til, at den nuværende krise i Zimbabwe er så svær at løse.

Håber I har det godt - hils alle omkring jer!

----

Om moffar-mails: Min morfar, Niels Juul, sender mig mails med en masse spørgsmål - og da mange andre stiller de samme spørgsmål, så har jeg besluttet at redigere dem og lægge dem herud med den information, som kan være relevant for andre.

I was there..

Nu er nedenstående blogindlæg, en artikel til ms.dk, et sammenkog af flere forskellige ting – tv-transmissionen af talerne, artikler jeg har læst, samtaler med kloge mennesker og så det faktum, at jeg var ude foran Rainbow Towers, hvor hele underskrivningsceremonien foregik.

Min chef hos MS Zimbabwe, Philemon, spurgte mig mandag, hvor aftalen skulle underskrives, om jeg ikke ville med ned til Rainbow Towers for at se, hvad der skete. Og det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Vi kørte derned og allerede da vi kørte gennem byen kunne man mærke stemningen med folk i forskelligt politisk udstyr, der gik mod Rainbow Towers. Inden vi kom derned blev vi viftet væk af politiet, da der kom en større gruppe løbende og syngende mennesker. Det viste sig at være MDC-tilhængere – faktisk de første jeg har set i den tid jeg har været her. Især op til valget 27. juni så man en del folk med ZANU-PF-t-shirts og andet udstyr, men det var første gang jeg så nogen i oppositionens t-shirts.

Vi parkerede bilen og fulgte strømmen mod indgangen. Til sidst stod vi mellem 400-500 mennesker ved gitteret til Rainbow Towers og prøvede at få et glimt af, hvad der foregik indenfor. Og jeg må indrømme, at jeg ikke var helt tryg ved situationen – jeg var den eneste hvide og til at starte med kunne jeg ikke finde ud om vi var på vej ind i en kæmpe forsamling af ZANU-PF-tilhængere.

Det viste sig dog at være en god blanding, selvom der var en overvægt at MDC-tilhængere. Og stemningen var høj – der blev sunget og danset og fejret at aftalen var i hus. Ja, det var i hvert fald, hvad MDC’erne gjorde. ZANU-tilhængerne var noget mere lavmælte.

Og pludselig fra lang afstand kunne man høre højlydt sang og mængden veg til side, da en stor gruppe, primært unge mænd, kom løbende mod porten, Der var en del store drenge i laset tøj, der havde fået trukket en sprit-ny ZANU-t-shirt over hovedet og udtrykket i deres ansigter var begejstret grænsende til euforisk. Deres højlydte sang – der i volumen og intensitet ville få enhver 1. maj-sang til at blegne – og deres rytmiske hoppen/dansen, gjorde det til en fascinerende og intens oplevelse at stå helt tæt på. Og skræmmende.

De ord de blev ved med at synge, fik jeg oversat til ”We are fire” (Vi er ild), deres dans var fra starten truende mod især de MDC-tilhængere, der stod rundt om og pludselig havde de fået hevet en MDC-tilhænger ind i gruppen. Lige foran mig så jeg ham, med den klassiske hvide MDC-t-shirt liggende halvt ned, mens knytnæveslagene fra 6-8 personer haglede ned over ham.
Henne ved porten havde politiet fået mobiliseret nogle hunde og de gøende schæfere fik gruppen til at trække sig tilbage – og MDC-tilhængeren undslap inden gruppen samlede sig igen og fortsatte sin sang.

På det tidspunkt havde jeg trukket mig nogle meter væk – den negative energi fra gruppen var ekstremt stærk og allerede da gruppen ankom, kunne jeg mærke adrenalinen i kroppen. Der var kommet en pige i almindeligt tøj op ved siden af mig og hun begyndte at synge med på sangen og da jeg kiggede til hendes side fik jeg et… trodsigt blik. Til min anden side havde en ung knægt på 14-16 år i halvlaset tøj stillet sig – og flere andre som ham havde indfundet sig i mængden. Alle uden ZANU-PF-t-shirts eller andet der afslørede deres ’politiske tilhørsforhold’.

På det tidspunkt kom Philemon og spurgte om vi skulle køre – og det var jeg helt med på.

Tilsyneladende mødte jeg den berygtede Chipangano-gruppe fra bydelen Mbare. Det kan du læse mere om hos SW Radio Africa

Mads som er gift med Malin, som er en anden MS’er, var også ved Rainbow Towers. Jeg har stjålet billedet til denne blog fra hans blog. Du kan se billedet på dets retmæssige placering her.

(Fra ms.dk 15. september)

Aftale om magtdeling i Zimbabwe

Mandag 15. september underskrev de politiske partier i Zimbabwe en historisk politisk aftale – som blandt andet gør oppositionslederen Morgan Tsvangirai til premierminister. Robert Mugabe er dog fortsat præsident.

Robert Mugabe har kaldt oppositionens leder, Morgan Tsvangirai, for Storbritanniens nikkedukke og sagt, at han ville gribe til våben og starte en ny uafhængighedskrig før han ville give bare så meget som en flig af magten til oppositionen. Men som bekendt har man et standpunkt til man tager et nyt. Og Robert Mugabes nye standpunkt blev cementeret torsdag 11. september, da ZANU-PF og de to oppositionspartier (MDC-T og MDC) indgik en aftale om deling af magten i Zimbabwe.

Aftalen blev underskrevet på Rainbow Towers Hotel i Harare og i byens gader var begejstringen til at mærke. Grupper af tilhængere af både oppositionspartiet MDC (Movement for Democratic Change) og regeringspartiet ZANU-PF dansede og sang i gaderne, øjensynligt uden at hæfte sig meget ved den også anseelige tilstedeværelse af soldater. 

Sang og dans – og lidt tæsk
Foran porten til Rainbow Towers Hotel var hundredvis af mennesker fra begge politiske partier samlet. Grupper af dansende tilhængere sang, hujede og viftede flag og plakater med deres foretrukne kandidat. Og den festlige og stort set fredelige samling af mennesker med forskellig politisk observans er forhåbent

lig eksemplarisk for fremtidens Zimbabwe. Men at vejen er lang blev også understreget, da en stor gruppe af meget unge ZANU-PF-tilhængere kom løbende mod porten hvor de samlede sig og sang truende mod MDC-tilhængerne. En MDC-tilhænger med en stor plakat med Morgan Tsvangirai blev hevet ind i gruppen, hvorefter slagene haglede ned over ham og plakaten revet itu. Først da politiet dukkede op med hunde lykkedes det MDC-tilhængeren at kravle ud af mængden.

Få minutter senere stod han igen ved porten med en fløjte og deltog i MDC-tilhængernes fejring af den indgåede aftale. 

Hvad fejrer vi?
Hvad MDC-tilhængerne fejrede, vidste de nok ikke helt præcis. For detaljerne om aftalen blev offentliggjort på stort set samme tidspunkt inde på Rainbow Towers Hotel. Dog var enkelte detaljer blevet lækket på forhånd. Den mest værdifulde vinding det største oppositionsparti, MDC-T, har gjort, er udnævnelsen a

f oppositionslederen Morgan Tsvangirai som premierminister. Vice-premierministerposten er gået til Arthur Mutambara, som er leder af det væsentligt mindre oppositionsparti MDC. Og den melding har MDC-tilhængerne givetvis kendt til – og det har ligget til grund for fejringen udenfor Rainbow Towers Hotel. 

Indenfor var det underskrivelsen af aftalen, som stjal opmærksomheden – og taler fra de involverede plus en række statsledere, der har været involveret i processen med at få forfattet en samtale.

Our lifes begin now
Da Morgan Tsvangirai gik på talerstolen var det til stående bifald fra salen. Morgan Tsvangirai høstede et af dagens største bifald, da han citerede en tale af Robert Mugabe, da denne lige var blevet valgt som premierminister i 1980.

”Hvis jeg kæmpede mod dig som en fjende i går, så er du i dag en ven og allieret med den samme nationale interesse.”

Derudover var talen fremadrettet mod det nye Zimbabwe og en ny begyndelse, som er MDC-T’s slogan.

”Mit håb for fremtiden stikker dybere end de lidelser jeg har måttet gå igennem de seneste 10 år. Mit ønske om et fredeligt Zimbabwe stikker dybere end de ar jeg har fået på vejen hertil”, sagde han og understregede, at der ikke var nogen mirakelkur for de lidelser Zimbabwerne stadig må gennemgå. Som slutbemærkning, der endnu engang fik folk til at klappe i oprejst stilling, var ”Our lifes begin now” – vores liv begynder nu.

Tale fra fortiden
Og til sidst kom den nok mest kendte person i trioen – Robert Mugabe, leder af ZANU-PF og Zimbabwe siden 1980. Salen kvitterede for hans entré med beherskede klapsalver og den aldrende frihedskæmper, med et mildest talt blakket ry som præsident, leverede en langtrukken tale mens han holdt godt fast i talerstolen. Talen cirklede om de samme emner som hans taler har gjort i de sidste mange år – at Zimbabwe er et uafhængigt land og at Storbritannien og andre kolonialistiske magter skal blande sig udenom dets interne anliggender. Derudover fordømte han også oppositionens udbredte brug af vold i forbindelse med valget. Begge dele affødte buh-råd og piften fra salen, der tydeligvis ikke var imponeret over talen.

Robert Mugabe understregede, at han var dedikeret til aftalen og opfordrede alle parter til at være det samme – men som en iagttager pointerede, så er det ud fra talen at dømme, Robert Mugabe, der er den mest modvillige part af de tre i den nye aftale. 

Samarbejdsvillighed i centrum
Samarbejdsvilligheden er et kernespørgsmål – og et område som vil blive tæt observeret de kommende måneder. Er de tre parter i aftalen oprigtige? For uanset hvad aftalen byder på af gode intentioner og reel deling af magten, så er det i sig selv ingen garanti for, at parterne arbejder for sagen. For mange donorlande er det især Robert Mugabes tilstedeværelse i en ny regering, der har været afgørende for om man vil åbne op for samarbejde med Zimbabwe igen – og ikke mindst åbne for pengekassen. Noget som Zimbabwe har desperat brug for.

USA, Storbritannien og resten af EU står klar med omkring en milliard britiske pund, men før pengene kan sendes til Zimbabwe, så er det, ifølge en EU-diplomat citeret i britiske The Guardian 15. september, altafgørende, at den nye regering meget hurtigt viser, at Robert Mugabe reelt har afgivet en anseelig mængde magt. Blandt andet vil der være en klar forventning om, at Tsvangirais parti overtager posten som Finansminister, kontrollen med politiet og sandsynligvis også at direktøren for Zimbabwes centralbank, Gideon Gono, bliver fyret. Giden Gono anses af mange for at have en personligt ansvar for den økonomiske nedtur som Zimbabwe lider under.

Lad os nu vente og se
Selvom mange håber, at tingene nu bevæger sig i den rigtige retning, så er zimbabwisk optimisme ikke af den jublende slags. Det mest optimistiske udsagn i landet er ”Lad os nu vente og se” – og de flestes erfaring er, at det er den bedste strategi.

Ved et møde Robert Mugabe havde med lokale ledere samme torsdag, som det blev offentliggjort, at parterne havde indgået en aftale, sagde han ifølge britiske The Guardian: ”At sætte ZANU-PF og MDC sammen for at arbejde er som at blande ild og vand”.

Og i den statskontrollerede zimbabwiske avis The Herald, skrev præsidentens talsmand, George Chiramba, i en klumme, at ”ZANU-PF må lære at navigere i et nyt miljø, hvor fjenden sidder med ved bordet. Nu vil vesten have et øre med i alting helt op på regeringsplan.” 

----

Naar nu jeg ikke faar skrevet paa saa skiiide meget paa bloggen, men skriver til ms.dk, saa taenkte jeg, at jeg ligesaa godt kunne slaa to fluer med et smaek.

Og ja, den er alt for lang til en blog.